Single Blog

  • Home
  • Fuglene spiser de døde rotter: Ny fælde viser lovende resultater
23 Jan

Fuglene spiser de døde rotter: Ny fælde viser lovende resultater

Ved Slotssøen og flere andre steder har Kolding Kommune som et pilotprojekt sat giftfrie rottefælder op, der stort set passer sig selv. Foreløbige resultater er gode.

De 12 fælder, der står langs Slotssøen, og de 12 fælder, der står i Odinparken, ligner udefra helt almindelige rottefælder. Men indholdet er noget mere avanceret end en almindelig klapfælde. En dødsensfarlig mekanisme brækker hurtigt og effektivt nakken på rotten og lader rotten glide ud i bunden af fælden. Så kan fugle, andre rotter og små rovdyr spise rotten, så naturen på den måde rydder op efter sig selv.

– Dyr er dovne, og de lærer hurtigt, så de opdager hurtigt, at her er der tit en død rotte, og så vil de tjekke det, siger Birgitte Hansen, projektleder ved kommunens rottebekæmpelse.

De særlige fælder er et pilotprojekt i samarbejde med importøren af fælderne, skadedyrsbekæmperen og Kolding Kommune sat op i de to områder, der er særligt plagede af rotter. Kolding Kommune har lejet fælderne.

Fælderne er effektive, de passer stort set sig selv, og så er de giftfri. Der sidder lokkemad inden i fælden, som bliver skubbet ud ved hjælp af en batteridrevet mekanisme, og det er en CO2-patron, der leverer energi til den mekanisme, som dræber rotten. Det kan lyde makabert, at den døde rotte bliver spist af andre dyr, men det har vist sig at være ret effektivt.

– Vi har allerede gode resultater. De virker rigtigt godt, og vi har faktisk købt fire fælder, som vi kan placere rundt omkring. Vi har sat dem op ved Dollerup Sø i Lunderskov, hvor de har været meget plaget af rotter, siger Birgitte Hansen.

Kilde: Jydske Vestkysten

Kontakt