rottesygdomme og symptomer

Både rotter og mus er i stand til at smitte mennesker med de bakterier, de bærer. De bevæger sig gerne tæt på vores ejendele, og her opstår faren. Specielt alvoren med rotter er ikke til at komme udenom, for de er i stand til at overføre over 55 sygdomme til mennesker. Her på siden kan du blive klogere på rottesygdomme samt hvilke symptomer de medfører.

Undgå bakterier og mindsk smitterisikoen

Rotter angriber normalt ikke mennesker, og derfor kommer vi som regel kun i kontakt med dyrene via deres efterladenskaber. Alligevel kan den direkte kontakt opstå, hvis rotterne eller musene er kommet helt ind i boligen eller på arbejdspladsen. Og selv når skadedyrene er væk, er det vigtigt at huske på, at bakterierne og smitterisikoen stadig kan være til stede. På den måde kan de medføre alvorlige sygdomme hos os mennesker, så sørg derfor for at tage dine forholdsregler og beskytte dig selv for kontakt med skadedyrene og deres efterladenskaber. 

Kend til smittekilderne fra rotter og mus

Der er en række smittekilder, som kan føre til, at du kan få en af de mange sygdomme, som kan overføres fra rotter og mus:

  • Indtagelse af fødevarer som rotter eller mus har inficeret
  • Indånding af mikroorganismer fra støv, der har været i kontakt med efterladenskaber
  • Direkte kontakt med levende eller døde rotter og mus f.eks. ved bid eller berøring
  • Indirekte kontakt med urin eller ekskrementer fra rotter og mus
  • Indirekte kontakt med genstande hvor rotter og mus har opholdt sig

Sygdomme fra rotter og mus, der kan overføres

Leptospirose (Weils sygdom)

Smitten med sygdommen Weils sker gennem vand, der er forurenet med urin fra smittede rotter. Sygdommen ses oftest hos personer, der har arbejdet med vand eller kloakering samt badet eller dyrket sport i forurenet vand. Hvis du bliver smittet af Weils syge rotter følger der enten et mildt eller et alvorligt sygdomsforløb, hvor behandlingen indebærer antibiotika. I størstedelen af tilfældene er symptomerne milde og minder mest af alt om influenza, men i sjældne tilfælde er forløbet livstruende med symptomer som for eksempel lever- og nyresvigt.

Salmonella

Mennesker kan blive smittet med salmonella fra rotter via deres ekskrementer gennem vand og fødevarer, der er forurenet. Her er de gængse symptomer kvalme, ondt i maven, diarré, feber, opkast og ledsmerter, og kun i alvorlige tilfælde behandles der med antibiotika.

Yersiniainfektion

Hvis du indtager mad, der har været i kontakt med rotter, kan bakterien, der forårsager yersiniainfektionen, give akut mave-tarminfektion med symptomer som diarré, ondt i maven, kvalme, opkast og feber. Her minder mavepinen i nogle tilfælde om blindtarmsbetændelse.

Tularæmi (Harepest)

Smitten med harepest opstår oftest gennem direkte kontakt med smittede dyr eller indirekte ved at drikke forurenet vand. I dette tilfælde viser sygdommen sig hyppigst som feber mens symptomer som træthed, muskelømhed og hævede lymfeknuder kan følge med.

Hantavirus sygdom

Selvom rotter og mus ikke selv bliver syge at denne sygdom er det en potentiel dødelig virusinfektion for mennesker. Infektionen opstår ved direkte kontakt til dyrene eller indirekte gennem urin ekskrementer eller spyt, hvor der følger influenza-lignende symptomer. Dog kan sygdommen i de værste tilfælde medføre nyresvigt.

Kontakt os via vores formular:

Leave this field blank

Tec-SolutionZ´s Privat politik